Nålefiltning – teknik og muligheder
Nålefiltning er en filteteknik, hvor uld formes og samles ved hjælp af en speciel filtenål. I modsætning til vådfiltning anvendes der hverken vand eller sæbe. Teknikken udføres tørt og giver stor kontrol over form og detaljer.
Hvordan fungerer nålefiltning?
Filtenålen har små modhager langs skaftet. Når nålen stikkes lodret ned i ulden, griber modhagerne fat i fibrene og trækker dem ind i hinanden. Ved gentagne stik bindes uldfibrene sammen, og materialet bliver gradvist mere fast og kompakt.
Materialer til nålefiltning
Kartet uld eller uldtops
Filtenåle i forskellige tykkelser
Et fast underlag, fx skumgummi eller nåle filtmåtte
Typer af filtenåle
Der findes forskellige typer filtenåle, som anvendes til forskellige stadier i arbejdet:
Grov nål (32 gauge – rød)
Bruges som startnål til hurtig formgivning og større figurer. Nålen trænger dybt ind i ulden og er effektiv til hurtigt at samle løse fibre.Mellem nål (36–38 gauge – gul)
En allround-nål, der kan bruges til de fleste opgaver. Den giver en god balance mellem hastighed og mulighed for detaljer.Fin nål (40–42 gauge – grøn)
Bruges til detaljer, overflader og ansigter. Nålen trænger mindre dybt ind og efterlader færre mærker i ulden.Stjerneformet nål (hvid)
Har flere modhager end de trekantede nåle og giver en hurtigere og mere jævn filtning.Reversnål (sort)
Trækker uldfibrene udad i stedet for ind. Bruges til at skabe pels, hår eller en mere pjusket overflade.
Hvad kan man lave med nålefiltning?
Nålefiltning egner sig særligt godt til små figurer, dyr, dekorationer og detaljeret arbejde. Teknikken bruges også til at dekorere vådfilt eller stof.
Sikkerhed
Filtenåle er meget spidse og kan knække. Arbejd roligt og med fokus, og brug altid et egnet underlag. Teknikken egner sig bedst til større børn, unge og voksne.