Nunofilt: Ved nunofiltning filter man uld (merinould / karteflor) på et stykke tyndt vævet stof, f.eks. silke eller gaze, stoffet skal være meget løst vævet, så uldfibrene kan trænge igennem vævningen og få fat i fibrene på bagsiden. Det er denne indtrængning, der binder uld og stof sammen. Under filtningen arbejder uld fibrene sig ind imellem hinanden, men også igennem hullerne i stoffet, ulden trækker sig sammen når den filtes, stoffet gør ikke, men efter lader stoffet med en smuk, krøllet eller bølget struktur. Nunofilt er særdeles velegnet til klæder.
Uld: Uldfibre har skæl på overfladen, som kan sammenlignes med små modhager, som i tør tilstand ligger langs med fibrenes længderetning. Når ulden bliver våd, åbner skællene sig og binder sig fast i det omkring liggende uldfibre. Dette sker gradvist for fibrene under filtning, derfor kræver filtning gentagne bearbejdning, indtil ønsket filt.
Filtemetoder: Først lægges ulden op i flere lag, således at uldfibrene i hvert lag lægger modsat på det foregående lag. Derefter fugtes ulden med varmt sæbevand (billigt brun sæbe kan fint bruges, dog kan brun sæbe være hård mod fingrene). Selve bearbejdningen kan ske på flere måder:
1. Ulden kan gnides med fingrene eller håndfladen, evt. på et underlag af bobleplast, bobleplast skaber ekstra friktion og stimuler filtningen.
2. Ulden kan rulles ind i et stykke bobleplast og rulles frem og tilbage gentagne gange.
3. Ulden kan også rulles ind i et stykke foer stof, med et tykt håndklæde i den ene ende og derefter filtes i tørretumbleren, tørretumbleren kaster dit arbejde rundt i varme og bevægelse og accelererer processen.
4. Efter filtning kan det filtede kastet hårdt ned på et bord eller gulv, jo længere tid dette gøres, des tykkere og mere fast bliver filten.
Når filtningen er afsluttet, skylles arbejdet og hænges til tørre. Al uld kan filtes, ved at blande stykker af uldgarn sammen med ulden, kan der skabes fine strukturer. Ulden kan farves for at opnå smukke effekter i filtningen.
Syntetiske metaltråde eller perler kan også anvendes. De placeres oven på ulden og dækkes med et tyndt lag uld, så de holdes på plads under og efter filtningen.
Valkning: Valkning er en krympe proces der kan gøres på følgende måder.
1. Ved at tage sit filtet arbejde og kaste sit arbejde hårdt ned i bordet, gentagne gange (kom evt. arbejdet i en pose for at undgå at sprøjte for meget) jo mere man kaster des tykkere og mere fast resultat får man.
2. Bruge en gummimåtte hvor arbejdet køres op og ned af måtten, vær opmærksom på at arbejdet krymper modsat den vej man kører.
3. Bruge tørretumbleren på varme program, 10 minutter giver meget.
Vær altid opmærksom på at uanset hvilken valkning man bruger er det vigtigt at tjekke ens filtet arbejde, da krympningen nogen gange kan gå stærkt.
Underlag til filtning: Som underlag er det en god ide at bruge bobleplast, bobleplasten er med til at gøre noget af filte arbejdet for dig, når du filter f.eks. en taske, ja så hjælper boblerne dig med at filte din bagside alt imens du filtet på forsiden.
Skabeloner: Som skabelon kan man bruge mælke kartoner / juice kartoner, de er folie beklædt og kan bruges igen og igen, ønsker man et større projekt, ja så klister man bare kartonerne sammen. Man kan også købe skumfoam i 2 mm tyk og klippe sin form i dette.
Sæbe: Brug af sæbe ved filtning, kan man bruge alt fra den billige brune sæbe / sæbespåner til den lidt mere fine planteolie sæbe. Planteolie sæbe er dog mere skånsom mod fingrene.
Vaskemaskinen: Uanset om man har filtet et arbejde eller strikket i uld og kommer det i vaskemaskinen, er det vigtigt at passe på første gang man bruger den, der er forskel på hvordan maskinen vasker og forskel i temperatur. Rådet er at første gang man gør det, lader man sin maskine køre på 30 gr. og midt i programmet stopper man den og ser til sit arbejde, dette giver en indblik hvordan ens maskine vasker og hvor langt en krympning er.
Nålefiltning: Er en teknik, hvor man filter uld ved at stikke gentagne gange i det med specielle filtenåle, som har små modhager. Når nålen trænger ind i ulden, griber modhagerne fat i fibrene og trækker dem med ind i materialet. På den måde bliver fibrene filtret sammen uden brug af vand eller sæbe.
Hvordan: Form ulden til en lille tot og form den groft til den ønskede form – kugle, pølse, flade osv. (Man kan bruge piberenser som grundform til dyr / personer)
Stik med nålen: Brug nålen til at stikke i ulden – op og ned, vinkelret, aldrig skråt. Hver stik binder fibrene sammen.
Vend og form: Vend ulden jævnligt, og brug hænderne til at forme den. Jo mere du stikker, jo fastere og glattere bliver formen.
Finpuds: Brug tyndere nåle til at glatte overflader eller lave detaljer til sidst.
Nålefiltning / Nåle:
Det eneste man skal bruge når man nålefilter er nål, uld / karteflor og en plade til nålefiltning. Men at begynde at nålefilt er farligt, for man bliver bidt af det og det er kun fantasien der sætter grænsen og ens projekt udvikler sig hurtigt, da det er nemt at forme og rette i det nålefiltede. Når jeg nålefilter bruger jeg alle 3 slags nåle, jeg starter altid med den grove nål og efter hånden som mit projekt skrider frem, skifter jeg nål, jeg slutter altid af med den fine, da den er god til de små detaljer omkring øjnene. Alle nålene har modhager så det er vigtigt ikke at stikke sig i fingeren, da det gør lidt ondt, men det har vi alle nok prøvet, ellers kommer det.
Copyright filteaben
Nåle type | Navn | Bruges til | Egenskaber |
|---|---|---|---|
Grov (32 gauge) Rød | Startnål | Hurtig formgivning, store figurer | Trænger dybt ind, god til at filte løse fibre sammen hurtigt |
Mellem (36–38 gauge) Gul | Allround-nål | De fleste opgaver | God balance mellem hastighed og detaljer |
Fin (40–42 gauge) Grøn | Detaljenål | Små detaljer, overflader, ansigter | Trænger mindre dybt – efterlader færre mærker |
Stjerneformet Hvid | Flere modhager | Effektiv filtning | Hurtigere og jævnere filtning end trekantede nåle |
Reversnål Sort | Trækker fibre udad | Pelset look, tekstur | God til hår, pels, eller pjusket overflade |